Kvalitet er et nøgleord

Jeg mener, at den personlige kontakt og det rette fokus på din bolig er altafgørende for at nå i mål med et vellykket salg.

Med mig som den ansvarlige mægler kan du være tryg ved, at alle fremvisninger, spørgsmål og detaljer håndteres personligt og professionelt af mig. Det betyder, at du får et effektivt og målrettet salgsforløb uden skiftende mæglere og trainees.

Lidt om mig

Jeg har mere end 10 års mæglererfaring, hvoraf jeg i fem år har været indehaver af EDC i Odense-bydelen Næsby. Inden jeg startede Ejendomsmæglerfirmaet Eckhardt, var jeg ansat som underdirektør hos EDC Poul Erik Bech.
Jeg har en akademisk baggrund fra SDU, hvor jeg har læst HA(Jur.), og så er jeg naturligvis uddannet ejendomsmægler og MDE (medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE)).
Sideløbende med mit arbejde har jeg de seneste 4 år været medlem af hovedbestyrelsen i DE, og i 2022 er jeg blevet genvalgt, så jeg kan fortsætte til 2024 på denne vigtige post, hvor jeg bidrager til den daglige, politiske ledelse af foreningen.
Efter mere end et årti som mægler på Fyn har jeg et stort og veludbygget netværk, der kommer dig til gode, når du skal sælge din bolig. Jeg har igennem årene solgt huse, sommerhuse og lejligheder på hele Fyn, og jeg ved præcis, hvad der skal fremhæves for at finde den rette køber til din bolig – uanset om det er en studielejlighed i Odense, en stor familievilla i forstæderne eller et sommerhus ved kysten.
Jeg er født og opvokset i Agedrup lidt udenfor Odense. Og i dag bor jeg med min kone Stine og vores to børn i Odense M.

Hvad må jeg hjælpe med?


Kontakt mig gerne for alle spørgsmål i forbindelse med ejendomshandel.

Jeg håndterer både hvis du skal købe eller sælge, og jeg står til rådighed med viden og netværk til at løse din forespørgsel.